NOTE TO SELF – MENINGEN MED DIN PRAKSIS (ELLER LIVET)

Jeg er typen, der har mange forskellige projekter og interesser. Måske også talenter, men ikke meget fokus. Jeg kan blive overvældet af mængden. Jeg har ikke noget klart ‘brand’ som kunstner, for jeg keder mig over repetition.

Mit år uden lønarbejde handler, udover hvile og nuet, i høj grad om mine kreative ambitioner. Om en drøm om fordybelse. En drøm om at rykke på evighedsskuffeprojekter. Men det at kunne vie mig hundrede procent til kreative praksisser nu er også forbundet med præstationsangst. Nu er der ingen undskyldning for ikke at ‘levere’.

Samtidig har jeg på IG bevæget mig ind i en sfære af selvstændige og kreative. Af mennesker, som ønsker at leve af deres passion. Jeg bliver usikker af andres klare ambitioner. Der er en spænding i mig omkring det med at kapitalisere på kunst, for ja, det er arbejde og det er værdifuldt, men samtidig får den tankegang mig til nogen gange at fare vild i spørgsmål om popularitet, konkurrence, efterspørgsel og marketing og det er IKKE det, jeg drømmer om. Og det gør mig somme tider helt usikker på mit formål. Og demotiveret. 

Så jeg har lavet en huskeliste, som minder mig om, hvad der er det centrale ved det her eksperiment og de ting, jeg arbejder på. Det centrale ved MIN kunstneriske praksis og de her delinger. Så det forbliver mit eget.

Udover de nævnte aktiviteter, fylder mine sociale relationer jo meget. Og hvile. Og passiv, mindre egodrevet væren i verden. Jeg øver mig på den. Men jeg er måske også ved at finde mig til rette med, at min personlighed simpelthen har brug for projekter og mål, og at det er ok.

–

I kursiv: Ting der leder til profit/karriere – begræns det fokus

Skrivning:
• flow, nydelse, sjov
• forbindelse, reflektion, samfundskritik, kollektivitet, lindring, genkendelse
• anerkendelse/begejstring for dygtighed og umage, sprog, æstetik
• klistermærker, bogudgivelse, lave ballade på LinkedIn
• knytte an til at snakke og mene noget om noget (foredrag, debat, podcasts)
• knytte an til at skrive for andre, leve af at komponere/redigere tekster

Fagligt akademisk arbejde:
• flow, mestring, præcision, følelse af accomplishment
• bruge opbygget viden aktivt – og dele den
• bruge opbyggede kompetencer aktivt
• knytte an til vigtigt fagligt frivilligt arbejde
• bidrage til verden med: refleksion, nuancerer, kontradiskurs, forståelse, forandring, værdibevidsthed, magtbevidsthed, bedre beslutningsgrundlag
• knytte an til lønnet arbejde
• knytte an til foredrag, debat, podcasts, anvende ekspertise i praksis

Nørkleri:
• nydelse, fordybelse, sensualitet, fantasi/hittepåsomhed
• fysisk forankring i verden
• genbrugs lyksaligheder, nøjsomhed, maksimal udnyttelse af minimale ressourcer
• købestopsfællesskab, opgør med konsumption
• langsomhed, langsomhedsfællesskab, væren
• longevity af ting, fornyelse
• at være kunst, at lave kunst, at leve med kunst
• hyldest til livet, materialiteten, mulighederne – rituel taknemmelighed for eksistens
• salg (kurve og æsker, installationer/lir, smykker, hækling, broderi on demand, upcycling)

Billedkunst:
• fordybelse, leg, færdigheder/mestring
• fantasi, æstetik, farver, at skabe ud af intet
• langsomhed, langsomhedsfællesskab
• illustrationer til mine egne ord
• salg (skitser/personlige illustrationer on demand, artwork til musik, print i begrænset oplag, PDF’er, fysiske originaler)

Fotografi:
• nydelse af verden, æstetik, dokumentation af oplevelser og væren, genkaldelse af steder og stemninger
• se det, andre ikke ser – inspirere andre til at se, dvæle
• fordybelsesfællesskab med andre, der ser og foreviger
• lege med beskæring og digital efterbehandling, fordi det er rart
• salg (print), måske udstille – lave serier/værker

Sang:
• historiefortælling, følelsesarbejde
• umiddelbarhed, sensualitet, sårbarhed, humor, varme – at røre
• skills, øve på at øve, gentagelser
• leg med ord i et andet format, leg med melodi, skabe ud af ingenting
• meditative studier af eksistens, improvisation, fysisk velvære, løsne op, klangmirakler
• en genvej til fuldspektrede følelser i andre, som om det har flere dimensioner end andre udtryksformer

Dagligliv:
• nøjsomhed for mig selv, friheden og økosystemerne
• at være kunst – alt kan være en hyldest til tilværelsen
• at have det sjovt – tag det hele lidt mindre alvorligt
• æstetik, hygge, se sæsonerne skifte udenfor, mærke efter, nyde
• minimalisme, getting shit done, dele metoder og idéer til intentionalitet og kontinuitet

Energistjælere – hvad kan jeg gøre:
• algoritmer – ignorer dem
• konflikter, svære relationer, social uklarhed – giv slip
• dum krop, lav energi, dårlig fordøjelse – husk HUSK, stræk, dans, gå, træk vejret, måske give en ny læge en chance for at hjælpe
• tvivl – læs det her, sæt tempoet ned, gå udenfor, læs samfundskritik, husk at alle andre ikke er gladere eller friere og at der kommer bedre dage

Jeg vil:

Passe på kroppen, være lidt stærkere og lidt mere smidig, bruge musklerne og strække mig

Skrive en bog eller to

Skrive akademisk

Rejse

Leve langsommere

Dyrke min faglighed med stolthed
Evaluere og nedfælde erfaringer fra praksis

Passe på mine ting | Gå i flot tøj, jeg ejer i forvejen | Ikke købe nyt

Lave mad fra bunden, bage

Gå ture

Tage på dagsture med mine nærmeste og alene, nyde at tage i skoven en onsdag morgen f.eks.

Måske arbejde frivilligt eller i forening

Synge | Gå til sangundervisning eller finde et band, måske spille live, måske med min søster, måske synge i kor

NOTE TO SELF – DEN KREATIVE VÆREN

Der er ikke noget mål udover processen og at ramme blot et par mennesker. Nyde. Lege. Undres.

Intet mål vil gøre dig tilfreds i længden… Udgivelse, mange følgere, berømmelse, generel anerkendelse…
Det, der betyder noget, er, at du gør det. Er der. Og forsøger at nyde det. Dyrker en anden verden, når et andet liv.

Du kan altid lønarbejde senere.

Jeg vil både være gladere og mere vred.
Mindre apatisk, mindre lammet.
Mere i live, dette ene liv.

Fandt en note, hvor der stod: If life just got harder it is probably because you leveled up.
Den minder mig om at spille Tetris på den store Macintosh i starten af 90’erne, hvor det gik hurtigere, jo højere level, man var nået til. Og baggrundsmønstrene skiftede ved hver ny sværhedsgrad. Min søster kunne nå meget længere, end jeg.

Men det her handler ikke om tempo. Og det handler heller ikke om endeløs hierarkiseret selvudvikling og eskalation.

Det handler om, at når jeg føler, jeg er i krise, så er det ofte fordi, jeg har opnået det, jeg ville og fået et nyt perspektiv. Jeg kan genoverveje eller bygge oven på. Og det er godt. Det er så vigtigt at huske at se og fejre det gennemførte og de nye erfaringer, ikke kun krisen og det nye ubehag. Al forandring føles svært i starten. Tvivlende. Men pludselig er det ovre, endnu engang. Og så finder jeg altid på nye ting at bekymre mig om, lidt for hurtigt.

Vil prøve at dvæle lidt ved det opnåede denne gang. Og have det ligeså vildt over, hvor jeg er, som jeg havde det, da min søster nåede til level ti for første gang og baggrunden pludselig blev rød eller zebramønstret, som vi aldrig havde set den før.

Jeg ser det ikke som et level up, nødvendigvis. Mit liv er ikke en stige eller et podie, det er mere som et træ. Man kan vokse og bevæge sig i mange retninger, gro længere rødder, give mange frugter nogle år og andre år ikke en eneste. Men da jeg læste den note, gav det mening for mig at se de her svære opbrudsfaser som et forøget niveau af erfaring og fintuning, måske. Hvis du føler dig på bar bund eller som om alt er sværere, end det plejer, så er det måske fordi du har ændret dig eller er færdig med dér, hvor du er. Eller fordi det, der plejede at være svært, ikke er det mere, så du får øje på nye udfordringer eller famler efter en ny retning.

Jeg troede, jeg ville tryghed, rutiner, ansvar, anerkendelse. Eller. Det ville jeg før. Nu vil jeg noget andet igen. Og det opnåede gør mig ikke glad. Men det gjorde det for en tid. Og det er altid godt at blive klogere. Mange ting kan man kun vide med erfaring.

I modsætning til i Tetris sætter jeg selv tempoet, så jeg ikke crasher og det er game over. Små skridt. Nysgerrighed. Selvomsorg. Og ikke alt for meget selvudvikling for selvudviklingens skyld. Men for glæden, nysgerrigheden, begejstringen for at jeg gerne må vælge om tusinde gange og kan ende steder, jeg aldrig havde tænkt på før. Jeg giver lige mig selv et pusterum. Jeg har gjort det godt. Jeg har fået lov til ting, der ikke virkede mulige før. Måske sker det igen. Mon ikke jeg finder på noget.