NOTE TO SELF, om samfundssind:
Du gør ingen ondt ved at stoppe med at arbejde.
Mange af os har meget mere, end vi har godt af og brug for.
Og det er aldrig dig, der udhuler velfærden ved at være arbejdsløs – det klarer de folkevalgte.
Det har værdi at tænke, skabe kunst, være socialt overskudsagtig, sætte tempoet ned, inspirere med sin væren – og begrænse sit forbrug og belastning af klimaet.
Der har altid været bohemes, fattige kunstnere, kloge koner, asketer, der har levet af almisser på kanten af samfundet.
Der er legater til kunstnere. Der siver penge fra fonde og staten ud i ingenting hele tiden. Du må gerne lade dem finansiere dit arbejde også.
Hvis du gør, hvad du skal gøre og kan klare dig, er der ingen vigtige, der tænker ilde om dig. Provoker dem, der gør. Sæt dig på tværs. Kompenser for de år, hvor du har fundet dig i at blive udnyttet. Urimelige, aktionærfikserede arbejdsgivere betaler til staten, som betaler til dig, hvis du er på overførselsindkomst.
Du må gerne leve af din opsparing og være forfatter. Hvis der ikke er et job til dig bagefter, så er det nok stadig nogle institutioner, der kan hjælpe eller uddannelser at få. Ellers så pyt, hvis ikke de vil bruge dig. Du kan VILDT meget.
Sig op.
Tag pulsen på arbejdsmarkedet på dagpenge. Søg maksimalt selektivt. Lev dit liv. Tag evt. en praktisk uddannelse.
Hvis ikke der dukker noget fedt op, så drop det og lev af opsparingen.
Man kan godt have børn på kontanthjælp, hvis man er fornuftig og har tid nok. Selvforsyning, nydelse, genbrug.
Det ødelægger klimaet, at folk er så rige. Og de fleste vil gerne arbejde – for at skrabe sammen til sig selv eller for struktur, funktion og fællesskab. De behøver dig ikke. Og det er godt, at nogen agerer stopklods bare lidt, på effektivitetsskruen uden ende.
Find evt. et frivilligt arbejde, som gør noget godt, så gør du mere end rigeligt.
Og. Du har et arbejde nu. Du må gerne beholde det. Husk, at det bare er et arbejde. Act your wage.