Jeg øver mig i et gøre én ting ad gangen og ikke jage afsted med den. Nu maler jeg fx det dukkehus, som jeg har haft i 25 år. Og det tager lang tid og har ikke så meget formål, men masser af whimsy, og det føles rart. Så jeg prøver at blive ved det, hvor længe det end tager. Prøver at nyde og arbejde hen imod at blive færdig og tilfreds og være til stede i den færdiggørelse.
Da jeg rejste i Portugal for en håndfuld år siden, mødte jeg en journalist, som jeg fortalte om mine interesser og om det at ville mange forskellige ting og være semi-god til meget, men ikke ekspert eller den bedste til noget. Han fortalte mig om at gøre én ting ad gangen. Han havde haft en mentor, som havde sagt, at han skulle dække én ting, og gøre det færdigt. Da jeg mødte ham havde han brugt et halv år på at dække transpersoner i sin by fra forskellige vinkler. Opbygge netværk, afsøge vinkler, tilegne sig viden. Beskrive fællesskaberne, udfordringerne, politikken, individerne. Uden at tænke på tusinde andre aktuelle emner imens. Bare blive ekspert i én ting og lave godt håndværk med ét tema. Og hvordan han så oplevede, at han ikke gik glip af noget. Der er stadig andre emner, når man er færdig med ét. Man mister ikke noget, især ikke faglighed, ved at fokusere.
Det tænker jeg ofte på. Især, når jeg stresser over, at noget tager lang tid. Jeg vil gerne blive bedre til at gøre ting godt fremfor at gøre dem hurtigt. Og at gå til processen med stolthed og fordybelse i stedet for travlhed og bekymring om de andre ting, jeg ikke når.
Jeg når dem senere. Og øvelse er virkeligt centralt her. Det bliver nemmere, når man har praktiseret det et stykke tid. At dvæle, at være mindful. Og tiden udvider sig, verden åbner sig faktisk, når man skærper sit fokus.
–
Det er på mange måder en gave til mig selv, at jeg skriver så meget ned. Jeg læser notater fra for et år siden og det kan så meget, når jeg sidder midt i det her år og ikke længere kan se det udefra.
Mit fortids-jeg minder mig om, at flade dage som i dag også var en del af planen. Jeg får set film, læst bøger, mediteret, opslår mange flere ting, tænker og deler på en måde, jeg ikke havde energi til før, og møder ligesindede i indbakken. Måske endda mere, end jeg havde turde håbe på, alt det. Så ingen grund til panik eller at føle, at du når for lidt. Du når det, du skal.
Og ja, jeg var vildt privilegeret med den arbejdstid, jeg havde for et år siden. 15 timer om ugen halvdelen af år. Fuld tid resten. Men målstregen flytter sig, hver gang jeg opnår noget. Og efterhånden er det klart for mig, at det er noget mere fundamentalt, der skal ændres. Ikke hvor meget, jeg arbejder, men hvordan jeg lever, og hvad jeg er en del af.