Har sociale tømmermænd og er overvældet af min modvilje mod verdensordenen. Magtfulde mennesker. Forråelsen. Konkurrencen. Skuespillet. At deltage i det. Ved ikke, hvad jeg skal gøre.
Har spist en hel pakke Toffifee og upcycler nu rejsenederdelen for at foretage mig et eller andet. 112 elefanter tilbager…
På dag -58 skrev jeg om at det hele føltes meningsløst bl.a. på grund af manglende respons på IG. I dag har jeg fællesskab og respons. Har rundet 400 følgere, har en støttegruppe, får ekstra inspiration mange steder.
Og meningsløsheden rammer mig stadig som et godstog i dag. Jeg føler mig handlingslammet. Jeg har ikke lyst til noget, jeg har ikke noget mod eller håb i dag. Og det viser jo bare, at meningsløsheden ikke handlede om det, jeg troede… Men om uundgåelige dage med lav energi. Om en skræmmende forråelse i verden. Om ikke at vide, hvor pengene skal komme fra i længden. Om at føle sig fanget og tom i manglen på bæredygtige, langsomme, kærlige muligheder for livsførelse.
Måske skal jeg arbejde i dybden med nogle af tankerne. Med min værdier. På baggrund af, hvad jeg ved nu. Og genbesøge idéer til arbejde, det kunne være sjovt og bidrage med noget godt. Gøre mig lidt fri af den begrænsende tanke på økonomien. Men også drømme lidt større, sætte det i gang… Patreon, services, butik. Med omhu og lethed. Tro på, at de rette finder det.
Men jeg rammes med det samme… Af tanker om, at dem, der har mest brug for min sparring, måske ikke har råd. At jeg ikke har lyst til at ekskludere.
Og hvor meget energi, det tager fra mig, når alle gode tanker på IG synes at skulle omsættes til selvstændig konsulent- eller coachvirksomhed på den måde, at alt der deles, synes at eksistere med henblik på salg. Strategi. Branding. Jeg ved, at meget af det ligger i mit eget blik. En overfølsomhed overfor konkurrence og kommodificering. Selvforherligende guruer med benhårde, lyssky forretningsmodeller. Jeg hader det og frygter det og bliver helt sikkert også usikker af det.
Men jeg ser også jer. Jer, der deler spontant. Jer, der tager imod donationer, og taler åbent om økonomi. Jeg, der både værner om jeres energi, grænser og faglighed, og samtidig er i stand til at stå frem som upolerede, tvetydige mennesker. Og jer, der holder fokus på funktion, håndværk og proces frem for hele jeres person eller salgbarheden af en livsstil, et mål, en æstetik, en trosretning, en iscenesættelse… Og jer, der lader jeres praksis være åben for tvivl og kærlig kritik.
Der må findes en sti for os.