Dag 318

Jeg drømmer meget om praktik og job om natten for tiden. Som om hjernen arbejder konstant. Men på nytteløse ting.

Blev vist ikke kaldt til samtale på det job, som jeg har mere nicheviden om end nogen anden (valghandlinger i medlemsforeninger). Tror ikke på at få et fedt job på et opslag. Men hvad så?

Havde en rigtig god dag med A i går. Konfronterede hende kærligt med noget, der nagede mig, som skete for længe siden. Og hun tog så godt imod. Jeg føler, det er den slags ting, det ville have været svært at prioritere, hvis jeg havde fuldtidsjob. Fordi man ikke ved, hvor omfattende, det kan blive. Men nu var der lige plads. Til den diskomfort. Som meget hurtigt blev opløst, fordi hun er så god en ven.

Jeg er træt i kroppen. Mine ankler værker, også om natten. Et nok ved at blive gammel. Ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre for min krop. Måske yoga med underviser? Jeg føler, den falder hen, selvom jeg går tredive kilometer om ugen og strækker de fleste dage. Burde nok få pulsen mere op. Og gøre mere for mine led. Føler, jeg kunne bære mig selv mere hensigtsmæssigt, hvis jeg ikke var så træt. Blot at tage lønjobbet ud af ligningen fikser ikke noget på den front.

Indkøbskurv