I dag blev jeg ramt af en hel umiddelbar glæde ude på fælleden. Ikke blot over, hvor dejligt der var nu, men også over, hvordan det at gøre sig fri af lønjob har gjort det muligt at følge så meget med i planterne, dyrene og elementernes liv. Fornemme altings cyklus af liv og død, dvale og vækst, sæsonernes dynamik, som er der hele tiden, men som det er så nemt at glemme. Man glemmer skønheden i den og man glemmer, at man er en del af den. Og jeg kan fortsætte med at observere ind i efteråret og glæder mig til det. Det er en vigtig lære fra planterne, at intet blomstrer uafbrudt, at nedbrydning har sin tid, at rødderne vokser i mørke…
I år har jeg været i Danmark hele sommeren og luret på firben, hugorm, lækat, mus, grævling (den var død, men alligevel), rørhøg og utallige andre fugle og insekter. Betragtet skyformationer og badet i sø, fjord og hav. Jeg har dyrket marts’ kolde, nøgne grå, junis totalt tilgroede grønne og alt derimellem. Og med dyrket mener jeg, at jeg har været nærværende. Ikke bare gået tur, fordi det skulle være sundt for krop og sind, og ikke bare været ude at dokumentere. Men observeret, mærket efter, indåndet det hele, taget mig tid, og fået så meget øvelse, at jeg – trods mine sensoriske udfordringer, og at jeg nok altid vil tænke mere, end jeg sanser – faktisk har været til stede. Som helt væsen, krop og sind, følelser og tanker, og mærket alle de her forlorne dualismer vige for oplevelsen af at være her, nu. På pressede dage kun i glimt, men på gode dage fuldt og helt.
Det kan godt være, at nogle arbejdsgivere vil være skeptiske overfor de relevante kompetencer i den form for læring, men jeg ved, at den er vigtig.
Slipsedrengene og LinkedIn har intet på mig og naturens gang.
Og nu nyder jeg den gyldne, gule, lilla og grønne sensommer. Spiser mirabeller, havtorn og de første brombær. Mærker lyset langsomt blive lavere, og glædes derved, fordi jeg også ved, jeg nok skal nå at fange flere skarpe sommersolstråler, inden efteråret kommer og breder sig som en dyb udånding, en venden tilbage… til den bløde muld, et saftigt æble, regnfulde morgengry, mig selv.
Jeg har ikke så meget andet kørende for mig for tiden, men jeg har fandeme dét. Og ved du hvad? Det har du også.