SKØNLITTERÆRT MELLEMSPIL
Tænk, hvis alt går godt.
Hvis fascismen slukkes.
Hvis jeg finder et job, når jeg skal bruge det.
Hvis du går i terapi og kommer tilbage.
Hvis det bliver forår igen snart.
Hvis vi havde luft og rum til at følge solen.
Hvis jeg var fri.
Hvis samfundskontrakten allerede var opsagt.
Ligesom at gå fra et job, når opgaverne ændrer sig, men vilkår og løn ikke gør. Fordi man ved, hvad man er værd.
Hej hej, Mette og Kaare, jeg kan finde bedre brug af mit liv og mine evner. Jeres goder er ikke tilstrækkelige til at kompensere for det overskud, I tager fra mig, og den meningsløshed, jeg føler i mit arbejde. Og derudover kan jeg ikke længere identificere mig med denne virksomheds prioriteter. I passer ikke på den ulykkelige, stressede, angste næste generation, på planeten eller på verdens mest udsatte. I lytter ikke til mig, selvom jeg er kompetent. Så nu går jeg.
Det er faktisk mit liv. Og vi vil ikke det samme. Men lad os bare holde kontakten på LinkedIn. Jeg skal nok være der, hvis nu i opretter en stilling, hvor løn, fryns og arbejdspres er i balance, sætter oprigtigt fokus på medarbejdertrivsel og dropper CEO’ens lønforhøjelse til gengæld for et lille løft af alle os på gulvet. Og nej, skamros og flotte firmajulegaver kan ikke længere gøre det, vi ved godt, at det er et billigt forsøg på at få os til at glemme vilkårene, for vi kan godt regne. Farvel.