FORBRUGSDAGBOG – september

6.632 kroner

Faste udgifter: 2.516
Mad/drikke/husholdning: 1.471
Alkohol/bar: 752
Mad ude/udefra: 104
Transport: 443
Non profits/omfordeling: 20
Gaver: 46
Ting: 810
Kreamaterialer: 570

Min partner spurgte til mit regnskab forleden, hvad det gør for mig. Hvorfor jeg registrerer hver enste ting, jeg køber, og hvad jeg får ud af at kigge på opgørelsen for måneden. For ham ville det være en byrde. For mig er det en stressfaktor at se væk. Det er overblik, det er intentionalitet, det er bevidst prioritering og det er at passe på det vigtigste, jeg har, nemlig tid – som man kan bytte for penge. Og som man, på et lille budget, har mere frie reserver af. Man kan ikke opspare tid, men man kan opspare penge, så man kan tage fri til at gøre det, man helst vil.

Og pengene passer. Jeg bliver rolig og tilfreds, når jeg kigger på mit forbrugsoverblik. Og det er overskueligt, hvad der kan skrues på, hvis jeg har brug for at købe noget, jeg ikke plejer. Hvis fx koncerter og mad ude svinder ind én måned, så er der hurtigt plads til nye kasser til at holde ting organiserede og sikre i kælderen. Til en DVD-boks med Twin Peaks, som man ikke kan streame nemt online. Til Hama-perler til at færdiggøre et månefaseprojekt. Og det er ikke noget afsavn. Denne måned købte jeg ting. Næste måned har jeg igen råd til at købe oplevelser ude. Det er mådehold, uden at det er træls. Og budgettet forbliver det samme.

Jeg har en ønskeseddel på min telefon. Og jeg køber stort set kun ting fra den, og stort set kun, når de har stået der et rum tid, så jeg ved, jeg ikke fortryder.

Men jeg har faktisk gjort ét impulskøb denne måned. En fluorescerende mintgrøn akryltusch til altid at have i tasken, så jeg altid kan skrive ord på en væg ude i verden. Og alligevel var det ikke notalt impulsivt – jeg troede bare, den skulle være tykkere og lyserød, hehe.

I september har jeg været et smut i Odense med toget, jeg har holdt fødselsdag på budget, jeg har købt en masse kasser med låg til kælderorganisering, jeg har købt DVD’er og en fagbog, jeg har købt perler – også en del flere farver, end jeg skulle bruge til projekter, jeg allerede er i gang med – og alligevel har det været en ualmindeligt billig måned.

Indkøbskurv