Dag 365

Leder efter tegn

På at jeg er på vej

Mange tal går igen

Folks fortolkninger af stjernernes pladser på himlen

Lykkeedderkoppen i bussen, som jeg var bange for, jeg havde mast, men så fik øje på på gulvet igen… Og så væltede min kuffert med et brag.

Meget synkronisitet, referencer, emner der dukker op flere steder samtidig, en stribet fjer fra en skovskade midt på stien. 

Fik spontant lavet et godt ritual i blæsten under en grå himmel, og skrevet lidt i hånden om læring hertil og retningen herfra. Mærkede den første tår vin som en intens fysisk tyngde. Bagefter var himlen helt blå, et hvidt fly hang midt i mit synsfelt og glimtede, og endnu en lykkeedderkop kravlede forbi på mit lår.

_

Gør fortsat status. Afslutter.

Har ikke lyst til at vende tilbage til racerløbet. Vil bare have mere. Mere finurlighed, mere langsomhed, mere protest, mere natur, mere netværk (af den slags, der handler om liv, værdier og kærlighed, ikke karriere). Mere tid.

Det er sjældent, jeg laver ritualer for mig selv. Det føles kejtet eller påtaget, som maskering eller skuespil. Men i dag var det spontant og det fungerede bare. Har låst op for et nyt modus i mig selv.

Her er noget af det, jeg skrev i hånden:

Hvad du tager med

Langsomhed – selvomsorg – mildhed – tålmodighed

Måske behøver du ikke at tage særlig meget særligt tungt og højtideligt

Tro ikke på dem, når de siger, det ikke skal være rart og nydelsesfuldt at leve

Du bestemmer

Naturens gang – nydelse – opmærksomhed – det indre barn – leg

Tid & overskud til relationer – intentionalitet, selvregulering, co-regulering af følelser tager tid – selvindsigt er en gave både til dig selv og andre

Det er cyklisk – der er faser

husk det, når du føler dig flad & tom – hvil i fred

Naturen skynder sig ikke, men når alt

Angsten er nemmere, når der ikke er tidsfrist/ pres for at få det bedre (ikke overraskende)

At dele – på min egen måde – kraften i det ærlige & sårbare + møder
~ 444 mennesker fandt herhen

Rutine – skab din egen – for at slukke for overtænkning, spekulation, selvsabotage og forhandling – find et leje og hold det ~ det her er din måde lige nu, uanset responsen

Ringene i vandet – du er lille, men din effekt er større, end du kan se, og diffus, umålbar, og det er smukt

Du finder ligesindede flere steder, end du tror, når du står frem

Der er magi og udvikling i at åbne sig

Kroppen er stadig udbrændt og langsom – træt af pis – og så klog
~ den er natur – den har ret, den er universet, eksistens, giv den ro

Vejleder | inspirator ved (kaotisk) eksempel ~ du behøver ikke at styre, ikke kuratere, bare være og spejle

livet er kunst,
ikke content – men også kunsten kræver nærvær, arbejde

hvor hurtigt kan jeg gøre det?

Hvor afslappet kan jeg gøre det?

alarm til efter ni timers søvn giver bedre dage end ingen alarm (tit)

Livet er langt, følelser er midlertidige, også angsten – mod er at gøre det på trods

der er masser af grunde til at stå af lyntoget

hvad du vil arbejde videre med

kroppen kunne du stadig godt bruge mere, dyrke, passe på, orientere dig efter

Husk nuet

planlæg ud fra håb & nydelse & nu,

ikke ud fra frygt og risiko

fælleden er altid en god idé

Disciplinen er til fem timers arbejde ad gangen – derefter bliver det usundt og kommer til at kræve ekstra opladning

læn dig ind i andre, som tror mere på dig, dine evner, på jobs, på sikkerhed – du behøver ikke tro på det, men lyt – de ved ting

tal mere tydeligt om dit kreative arbejde

– del det målrettet, hvis du vil have folk til at se det

du må stadig gerne tro mere på din egen vision og tidslinje og lade dig distrahere mindre af andres + forventinger (som måske endda er forestillede)

Du skal ikke overbevise nogen om din værdi – brug energien på dem, der allerede er med eller har ledt efter dig

skriv mindre i kalenderen: mærk efter hver dag og handl på det, spontant men nærværende

Det sensoriske er en stor udfordring, når du ikke maskerer og knokler og nedprioriterer alt andet ~ bliv udredT? Udforsk hvorfor du altid føler, kroppen inkl. hjernen skal tvinges langt ud over, hvad den selv kalder på – hvad med bare at respektere den?

Jeg føler fred i dag, på den sidste dag. Skønhed og lykke. Jeg føler, året har været så godt givet ud. Jeg har ikke mistet noget. Jeg har lært så meget om mig selv af at stå stille. Observeret så mange smukke ting, der giver styrke og retning. Genfundet en form for selvomsorg og handlekraft, som jeg har savnet. Noget som kan omfavne mig selv og mit indre barn, en ny respekt for mine egne særheder og begrænsninger. Evnen til at nyde er noget, man kan opøve. Trygheden ved hvile og rolig betragtning lige så. Evnen til at stole på, at man ikke behøver skynde sig. Og det her lille fællesskab, denne her større bølge – er meget glad for at have haft tid til virkeligt at se den, interagere med den, mobilisere, puste til ilden eller sprede ringe i vandet. Meget glad for at have fundet forbindelse. Meget glad for at forsøge og jo faktisk næsten gennemføre. 9 måneder uden indtægt. Fire måneder på dagpenge. Så det har vel kostet omkring 50-55.000 på mit budget, med mine privilegier.
Jeg tror ikke, det bliver sidste gang, jeg gør sådan noget. Og jeg har lært meget nu om den praktiske ramme, og hvad der skal til for mig, for at jeg mentalt kan være i det. Hvilke aftaler, jeg skal lave, hvilke strategier til at sidde igennem mørket.
Men lige nu vil jeg ud på fælleden og være. Nyde resten af sommeren på en langsom, observerende måde. Fejre afslutningen på mit år uden lønarbejde ved at synke ned i naturen og dens processer. Jeg knuselsker sensommeren. Duften af at efteråret er på vej, kølig fugt, muld og gul snerre.
Og når det bliver gråt og køligt, og jeg kommer til at savne penge og struktur, så finde et nemt deltidsjob, måske. Som efterlader energi og tid til at fortsætte alt det andet ved siden af. Veksle ind og ud, uden at glemme den større sammenhæng.

Indkøbskurv