Jeg drømmer meget om den frie jord i de her dage. Af at køre rundt mellem markerne i en lånt bil. Kigge ud over vidderne. Monokultur, ofte.
Pinligt bevidst om, at det ikke er frit.
Føler mig fanget, fordi alt er andres ejendom og fyldt med regler og pengetransaktioner. Betaling bare for at have lov at eksistere i rummet. Savner luft og plads. Drømmer om en økonomi, hvor penge er overflødige, men indser, at det ikke kan lade sig gøre i Danmark. Selv hvis man ejer, kan man aldrig eje et sted i Danmark, der ikke skal betales til løbende.
At være en heks i en hytte i skoven i et eventyr, som kan hjælpe med visdom og plukke svampe og frugt at spise. En Radagast-agtig type, der har føling med det levende og udretter vigtige ting derigennem. At være et barn i Kragevig, der samler østers og urter og glædes derved. Fri for grundskyld og ejendomsværdiskat og tilstandsrapporter. Fred og frihed fra indtægtsræs og tanker om, når pengene slipper op.
At kunne slå mig ned et sted, hvor der er tomt for mennesker, og leve primitivt. Ikke altid skulle flytte mig rundt, hvis jeg vil leve i telt eller shelter. Og ikke at skulle betale penge for at leve, men leve i en sammenhæng mellem evner og behov, der får det til at gå op.
Ikke akkumulere. Ikke e-boks og netbank. Ikke lønarbejde.
Ikke
fucking
glamping.