Jeg har drømt helt vildt.
Vi kom igennem nogle hårde ting i går.
Så da jeg vågnede halv otte, var jeg så træt, at jeg sov videre til klokken tolv. Gik ellers i seng omkring klokken ét. Men sådan er det bare i dag.
Er ret overvældet over julen. Gaveræs og forventninger er minimeret, men de er der stadig. Sammen med dilemmaer om det. Ambitioner om hjemmelavede ting. Krydret med en lyst til bare at sove. Pludselig et det lige oppe over, næsten. Og jeg gider ikke noget.
Men jeg gik i kælderen, hvor jeg har en lufttæt kasse med potentielle gaver. Når jeg finder noget på genbrugsstationen, for eksempel, en god eller en sød bamse i fejlfri stand, så tager jeg det med hjem og putter det i kassen, indtil jeg skal ud at fejre nogen, som det ville passe til. Så til jul er jeg tit ikke på helt bar bund, men slipper for at bruge meget energi på at finde ting eller investere i “convenience”, især til børnene. Så bruger jeg i stedet energien på indpakningen, på at gøre det personligt, på at være til stede.
Til de voksne tegner jeg digital julepynt i år. Måske er det fjollet. Men jeg kan godt selv lide processen og tanken, helt egoistisk. Og håber, de kan se sig selv i det og på den måde mærke omtanken. At jeg har tænkt på dem, og hvem de er, inden vi skal ses. Det tager åndssvagt lang tid. Det dyrebareste, jeg har. Og nogen gange føles det som om, vi snakker helt forskellige sprog.
Men SSL certifikatet var pludselig udløbet, og det fik jeg fikset mellem to lure i morges. Og jeg har fået mange nye følgere, da jeg delte flotte fotos på uanset.png.
Min indsats er kaotisk, men ting rykker alligevel. Husker jeg mig selv på.