I dag føler jeg, det lykkes mig at holde fri for første gang i lang tid, uden en social aftale. Satte ingen alarm. Okay, jeg har malet vinduesrammer på dukkehuset, men ellers bare fladet ud. Drukket kaffe langsomt og set Castle Rock, støvsuget, ryddet op, været i bad, trænet lidt arme og mave, hørt lidt lydbog, strækket lidt og gået en tur. Uden pres for noget af det.
Især oprydning og støvsugning gjorde underværker for hvor rart her er, i min lille boble.
Min mand har taget hele opvasken, og laver gryderet med fritgående ko og gremolata lige nu. Vi har fundet hinanden igen efter et par hårde dage. Jeg har købt rødvin og skal hoppe trampolin med Agnes i morgen tidlig.
Jeg tror, jeg kunne slappe af, fordi jeg fik rykket på lidt i løbet af ugen, trods knas i parforholdet. Pakket min computer og taget den med på biblioteket. Gjort opslag klar til resten af måneden. Skrevet en præsentation og set, at den virker. Så nu er jeg fri til at skrive skønlitteratur i den kommende uge, og det glæder jeg mig til. Det føles godt, det med at skrive og lave administration ude. Så er computeren pakket væk, så den ikke står og siger, at jeg bør gør mere. Så er herhjemme dér, hvor jeg bruger hænderne på langsomt håndværk og slapper af. Måske tiden snart er moden til at synge lidt igen også, få det indøvet.