Jeg har haft angst igen, lidt. Sovet for lidt. Ligget vågen i timevis om natten med tankemylder om job, titel, værdi, økonomisk sikkerhed, tid, tvivl.
Jeg er på vej ind i et nyt kapitel. Tror, det er derfor. Hvad skal der ske nu? Hvis jeg ikke vil kontorjob. Hvis jeg ikke vil være underbetalt. Hvis jeg ikke vil interessetimer. Hvis min kunst ikke er god nok. Hvis ingen køber. Hvis IG hænger mig langt ud af halsen, og Pixelfed heller ikke fænger for tiden. Hvis jeg vil alt og intet. Det myldrer med idéer. Jeg prøver at stole på, at jeg kan eksekvere, når året er slut. Tør prøve på noget, jeg ikke har prøvet før. Føre til dørs. Skrive værker. Producere flere ting med nærvær. Være mere opsøgende.
Jeg er angst. Jeg er håbløs. Jeg er sulten. Jeg er gammel.
Jeg er ressourcestærk. Jeg er vis. Jeg er kærlig. Jeg er heldig. Jeg har ord. Jeg har idéer. Jeg har liv.
Et år med fokus på rødderne frem for blomsterne… Er endt lidt i det modsatte, fordi jeg kom til at melde mig ledig og arbejdssøgende, før det var slut. Eller måske ikke i det modsatte, men i en usynlig modning, før et eller andet vil bryde ud. Prøver at se det som noget skabende, det her build up af nervøs energi. Lige om lidt er jeg klar til igen at handle mere, bevæge mig. Snart skal der ske noget nyt. Oven på et år med introspektion, mere passivitet og en hel del tiltrængt dvale. Jeg er jo egentlig vild med de her overgange, skift, nye begyndelser. Skal bare turde omfavne de kaotiske og ængstelige sider af det også.