I denne her sidste fase af mit år uden lønnet arbejde vil jeg fordybe mig i det materielle og sanselige. Der trænger jeg til.
Mindre digitalt udtryk og undergang og tjeklister, mere lige her. Jeg vil skabe ting med mine hænder. Jeg vil rydde op og gøre rent i hver en krog med nærvær. Jeg vil sidde i naturen. Jeg vil prøve at udføre idéer i stedet for at skrive dem ned. Jeg har lidt lyst til ikke at tage billeder af det, men har også lyst til at have dokumentationen og noget at dele. Tror jeg. Måske ikke. Er det en pligt, jeg føler? En retfærdiggørelse? Mindre ensomhed og usikkerhed i det, fordi det kan deles og ses af andre? Har man brug for vidner eller er det bare vane?
Jeg vil tilbage til at sige, at jeg er kunstner og nørkler, i stedet for at sige, at jeg bare er forvirret og arbejdsløs. Skriften er også et håndværk, en kunst, ikke bare dokumentation af noget andet.
Og hvilket privilegium, det er. At jeg faktisk ikke behøver tjekke mails eller forholde mig til noget andet end det, jeg kan se og røre umedieret. Det bliver meditativt. Jeg vil prøve. At stå op om morgenen og bare være lige her. Tømme en skuffe. Få brugt noget stof. Få lappet noget tøj. Få lavet noget af ler. Være i min krop, spise og bevæge mig.
Jeg skriver en huskeseddel:
Det nære rum
Oprydning
Skabe
Bruge
Rengøring
Næring