Dag 211

NOTES TO SELF

Tænk på de mennesker, der betyder noget for dig.

Hvis du døde, hvordan ville de så mindes dig? Hvad ville deres narrativ være om hvem, du er?

Lev efter det. Lad dig dømme af dem, du selv beundrer, respekterer og elsker, ikke alle de andre.

(Tag kun imod kritik fra folk, du ville tage imod råd fra).

Prøv at udskifte “Hvad vil jeg lave resten af mit liv?” med “Hvad har jeg lyst til at udforske i mit liv på nuværende tidspunkt?”
Fjern presset på beslutningerne og ær, at du er evigt foranderlig, ligesom alt omkring dig.

…Men jeg føler ikke mindre pres derved. Alarmklokkerne reagerer på manglen på planlægning, sikkerhedsnet og retning. Uforudsigelighed.

Og jeg lader mig distrahere. I smukke Indonesien, i nuet, i det relative.

Indkøbskurv