Mine tanker kredser meget om det med produktivitet og mål. Jeg tror, jeg det meste af mit liv er blevet skolet i at sætte mål. Og at jeg har internaliseret et udefrakommende ønske om, at jeg skulle være produktiv, kreativt skabende og målrettet. Det var jeg ikke som barn. Målrettet. (Selvfølgelig ikke?)
Men som voksen er jeg stødt på andre teoretiseringer af det. Af at det er et personlighedstræk, en kognitiv præference. Jeg har brug for en plan, et mål og at føle mig nyttig. Det er en del af min personlighed, plejer jeg at sige. Jeg planlægger, strukturerer, optimerer, tænker på fremtiden.
Efterhånden ved jeg ikke, hvilken forklaringsmodel, der er (mest) sand. Er det min personlighed, mit ønske? Eller er det samfundets forventninger til én som mig? Er det mit køn? Min IQ? Mine meningers mod og de mure, jeg er stødt ind i? Mine unikke erfaringer? Frygt og kapitalistisk indoktrinering? Skal jeg gøre mig fri eller omfavne det?
Det er tilbagevendende spørgsmål, nu hvor jeg bruger min hviledag på angst over ikke at foretage mig noget, og dyb tvivl på min egen plads og værdi i verden. Er det her noget, jeg kan aflære? Stræben, selvransagelse, angst ved fravær af mål og klare veje dertil. Eller er det den, jeg er?
Skal jeg øve mig i at sidde stille og hvile, finde mit værd i at være fremfor at gøre, eller skal jeg finde mere meningsfulde projekter, som jeg kan føle mig produktiv med? Jeg ved det ikke. Og jeg er så udmattet mentalt i dag. Jeg skrev noget andet trist i min dagbog. Og jeg er bange. Bange for, at han ikke er den rigtige for mig. Bange for at kede mig. Bange for at løbe fra det hele. Bange for, at jeg ikke føler mere, når jeg konfronteres med verdens undere, bange for dem, der har mere magt. Og jeg kan ikke skabe noget smukt herfra. Jeg kan ikke skrive mig ud af angsten. Der er intet flow, bare forknythed og smerte.
–
Føler lidt lede ved mig selv. Og har nok egentlig gjort det i noget tid. Hvem er det, jeg gerne vil være? Hvad gør hun? Hvad får hun andre til at føle? Hvordan bruger hun sin tid?
Håber, jeg finder en fornemmelse og nogle svar over de næste halvanden måned. Og kan tage det med hjem. For jeg er blank lige nu. Føler mig ikke i stand til at leve det liv, jeg gerne vil, eller være den, jeg gerne vil.
Er det ham? Der får mig til at føle mig som noget andet, end jeg er eller gerne vil være? Føler mig som en, der er svær at elske og beundre spontant, sameksistere med, have det nemt og blødt og trygt med. Vil være én med energi og udtrykskraft, mere sorgløs. Det vil jeg være. Det vil. Jeg. Være.