Det er dødvarmt i det her dage. Og jeg har det stadig ikke godt i kroppen. Maven vil ikke rigtig tage pænt imod noget, hverken med eller uden grøntsager (som jeg normalt ikke er godsd til at fordøje). Er glubende sulten efter næring, men har i praksis ikke rigtig lyst til andet end juice og vand.
Jeg har fået taget hul på to do-listerne de sidste par dage, efter lang tids stilhed. Opdateret en masse på hjemmesiden, ryddet op i filarkiver. Nye tegninger, fotos, tekster og nyt blogformat. Men det går langsomt. Det føles godt alligevel, dog.
Ting. Tager. Tid.
Jeg eksperimenterer lidt med søvnen. Falder sjældent i søvn før klokken 1, men for det meste før klokken 2. Er begyndt at sætte alarm igen, fordi jeg simpelthen bliver så træt, selvom jeg sover længe. Som om jeg når at komme alt for langt ned. Er det en udmattelse, som skal passes, men går over? Eller er det mit naturlige søvnbehov? Jeg ved ikke noget mere, alt føles bare forkert fysisk.
Jeg vågner af mig selv omkring klokken 7 eller 8 og er ok frisk, men tænker, jeg har sovet for lidt. Døser så hen igen. Og har alarm til 9 eller 9.30. Og når jeg så har snoozet og rigtig vågner klokken 10 er jeg heelt smadret. Og blunder videre til klokken 11. Og så går dagen i gang med en anden træg- og tristhed. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Det er svært at mærke noget naturligt og dynamisk i kroppen, når man bor i en lille varm boks med elektrisk lys på første sal omgivet af beton og motorlarm.