Arbejdsløshedseksperiment 1, dag 10
Ligegyldigt hvem vi er, så er relationerne vigtigst at the end of the day.
Min kæreste har brudt kontakten. Det er min superkraft at se muligheder i mørket. Han har givet mig ro til at sørge og knokle. Men jeg har aldrig været den type, der bliver kreativt produktiv af sorg. Jeg går i stå. Så nu føles det hele lidt tomt, også friheden.
En hårdere tilkæmpet superkraft er, at jeg bygger nære relationer, der holder, når andre brister. Jeg har lært på den hårde måde, at det er vigtigt. Ikke at fokusere for meget på én person. Tit forstår jeg ikke, hvad jeg har gjort for at fortjene de gode mennesker, der passer på mig og opmuntrer mig. Men jeg har tillid til deres dømmekraft, så et eller andet må der være.
And so it goes.
–
A laver perfekte gin/tonics til os. Med citronsaft fra en frugt af plastik og lime i skiver. Store stykker is i krystalglas. Ikke det dér pjat med peber og agurk. Vi griner. Vi er alvorlige og vrede. Vi græder ikke. Vi ser Matador med et halvt øje. Den er også fyldt med idioter.
Hun kommer forbi med marcipanbrød, sojakakao, klementiner og røde kinder dagen efter.
Jeg sender hende et Audre Lorde citat om kvinders omsorg for hinanden og det revolutionerende potentiale deri.
Jeg skal nok blive ok.