I dag er sidste arbejdsdag i børnehaven for nu. Er stoppet på supplerende dagpenge. Har sneget mig ud af hjemmehjælperjobbet igen. Fik ikke rejseledertjansen.
Nu prøver jeg det dér total frihed igen. Ingen lønjobsøgning eller lønnet arbejde, masser af podcastforsøg, ordsmedning, langsomme morgener, fysisk selvomsorg og bevægelse med intention og nærvær. Et af utallige forsøg på at opnå den ultimative luksus: Et roligt nervesystem, overskud til relationspleje, at dyrke magien i at verden er beboet af liv, og at mit liv også er en del af dét.
På billedet ser du to våde mus. Han lærer mig at holde øje med radaren på DMI og jagte uvejret, ikke bare registrere, men virkeligt se det og tage mig tid til at følge den ulmende proces, kredsløbet, forløsningen. Tusinde forskellige farver, formationer og højder i skyerne. Bevægelserne, dynamikken og underet.
Jeg er bange for at stresse mig selv i ledigheden igen… men der er en ventil i at dyrke det faktum, at jeg er en del af alt det kaotiske, vilde, ustyrlige i, på og omkring jorden. Måske går det bedre denne gang.
