Latterligt

Forelskede jeg mig i dig, fordi du, når du kyssede mig, spredte fingrene på din store hånd ud gennem mit hår og greb fat? Trak lidt, bestemt men blidt. Plantede et kontroltab, der sitrede gennem min krop fra hovedbund til storetå. En subtil magtdemonstration, der virker hver eneste gang.

Sikke en latterlig grund. Tænker jeg.

Mens jeg kysser en anden mand. På stranden under en solnedgang. En mand med armene om livet på mig. Med en båd og et job og en andelsbolig. En mand, der vil have børn og tage ansvar og erkende, når han sårer mig.

Sikke en latterlig grund, tænker jeg.

Mens jeg savner dig.

Et navn

Det var i coronaåret tyvetyve,
at de alle havde haft en Ida i forvejen
Og havde forlagt hende og deres håb,
før jeg ramte dem

Og jeg har kun det navn
Det betyder ikke noget for mig,
men for dem –

De bruger det,
når de skal relativisere,
belære mig,
glatte ud, sætte grænser,
besnære mig

Som om det ikke allerede er for sent

De tiltaler mig hverken
ved navn eller uden,
når de går
og tager alt det med sig,
jeg stadig ikke forstår

Indkøbskurv