Jeg har siden d. 8/7 ført en ta daa-liste i stedet for en to do-liste. Skrevet ned hver dag, hvad jeg har lavet/kreeret/ordnet. I noget tid var det et godt redskab til at dulme behovet for at se fremgang, whatever that means, og se, hvad jeg fik gjort. Og samtidig sætte forventningen ned til én ting per dag. Og til at få øje på alle de små ting, jeg laver, som viser mig en forbedring af mine prioriteringer og mit overskud.
Nu er det slut med det redskab, kan jeg mærke. Jeg gider ikke. Og de mentale processer her i efteråret er mere rodede, krævende og latente. Det giver ikke længere mening at skrive det ud konkret. Jeg ved, at jeg gør ting. Og samtidig er jeg blevet mere komfortabel med at gøre mindre og være mere, og det vil jeg gerne omfavne. Så nu dropper jeg det. Nu vil jeg bare være.