Min partner, eller hvad han nu er, er hjemme fra skoven
Jeg er stadig træt
Fik streget praktiske ting fra listen – pakket ud, ryddet op, sorteret vasketøj
Skubber tre timers skrivning foran mig
Føler ikke, jeg har noget at give
Gik ud, ville finde blødt græs at gå på
Berolige nerver gennem mine fødder
Men det er alt sammen gult, stridt og tørt
Kiggede på et egetræ ved vandet i stedet
Og erkendte, at jeg stadig har mest lyst til at gå i hi
Minimal stimulans
Plads til at græde ude blikke
Mørke, ro og blødhed
Jeg lytter lidt videre til Hestenes Dal
Drømmer mig væk til
Tør mæt varm
At træde ud i floden på de bløde sten
Af nød
Med alt, hvad man ejer i en kurv på hovedet
Jeg tager to trin ad gangen op ad trappen
Mit gamle, trætte hus
Med min gamle, trætte lejlighed
Som er mit sted
Som jeg nemt kan betale
Som kan lukkes af for den værste vind
Hvor der er strøm til mit køleskab og fornødenheder på lager
Hvad et det for en mærkelig tilværelse? Vi har alt, mere end nok, og alligevel skal vi stræbe
Efter hvad?
Klokken er kvart over fem
Jeg lægger mig på ryggen i sengen
Den bløde
Og lukker øjnene
Vil prøve at skrive senere.. Eller måske ikke skrive, men gennemskrive, samle, systematisere, udgive, planlægge
For hvad?
Forbindelse
En idé om at blive set og hørt og værdsat
Socialitet
Som pigen i floden også søger