Med al denne her magi i verden er det godt nok svært at tvinge sig selv til at arbejde indendørs det meste af tiden.
Jeg har været på LinkedIn og gøre min profil lidt mere ærlig, lidt mere repræsentativ for det hele menneske, jeg er. Det føles rart. At der står noget tydeligt om pause og kreativitet og retning over tempo derinde. Og hvad jeg oprigtigt interesserer mig for. Selvom det også på en måde er lidt skræmmende. Jeg er egentlig ikke fan af ideologien om, at man skal have hele sig selv med på arbejde og investere sin identitet deri, identificere sig med sine opgaver. Jeg er fan af at arbejde for løn, når man går på arbejde. Ikke for kulturen, for sine kollegaer, for selvrealisering. Bare for at kunne betale huslejen og købe mad og gå hjem 16:30 uden at tage opgaver med.
Men samtidig vil jeg også gerne fremme snakken både om betaling for kunst, refleksion, kreativ skaberkraft og umage, og om at arbejde er mange ting og ikke betinget af en transaktion, salg af en vare, kommodificering, talent eller kontrakt.
Og jeg vil gerne finde et arbejde med mening. Og det vil også lidt sige et arbejde, som er i overensstemmelse med hele mig, mine værdier og mine interesser. Så nu prøver jeg at skilte med dem, selvom jeg har fået at vide så mange gange, at det er urealistisk at få lov at arbejde med spændende emner under gode forhold som humanistisk kandidat. Hvis man ikke prøver, kan man i hvert fald være helt sikker… På at man ikke finder det.
Og så loggede jeg ud og tog på familietur med søster, niecer, moster, mor. Ud at glo på det hav. Og så giver ovenstående slet ikke mening mere. Det er i hvert fald ikke vigtigt. Ikke engang tre ens mails fra jobcenteret, kan indhente min opmærksomhed. Jeg får ofte den dér følelse af, at der er nogen, der snyder os, hver gang vi glemmer, hvor magisk det hele er. Hver gang vi bliver helt fortabte i bekymringer om penge, titel, status, skrivebordsarbejde. Se engang på majs magi. Se!