Har haft glædet mig meget til at kunne snitte en simpel salat eller spise et kedeligt stykke brød efter mere end en måned primært på suppe, karry og ris. Min primære rejsecraving er altid bare ting, der ikke er tilberedte. I dag har jeg købt en ananas, agurk, tomater, løg, hjertesalat, toastbrød og mayo. Endnu en rar ting ved at skulle være det samme sted med sit eget køkken i længere tid er kontinuiteten. Mulighed for at købe stort ind og så holde pause.
Og det er, hvad det handler om i de her dage. Rutine og ro. At læse og skrive og tænke. Strække og meditere og se solen gå forbi. Og måske endda øve mig i at nyde og hvile på laurbærrene. Det går op for mig på denne tur, hvor ekstremt dårlig, jeg er til dét, især når jeg er alene. At nyde og give mig tid til det. Uden at føle, at jeg bør alt muligt andet. Men nu er jeg lige her og under mig selv primært at spise og fordøje og tage på indre rejse efter en måned med mange indtryk og (selvvalgte, velvalgte) strabadser. Ah.