Arbejdsløshedseksperiment 1, dag 43
Er der andre end mig, der struggler med deres work – genocide balance?
Jeg er åbenlyst shadow-banned på alle mine Instagram-profiler, efter at jeg har delt information om Palæstina (som jeg har fact-tjekket med anerkendte og presseetisk velovervejede internationale medier og institutioner, og udvalgt med afsæt i min omfattende akademiske skoling i bl.a. den sociokulturelle side af magt, konflikt (og folkedrab specifikt), voldsnarrativer og repræsentation), og jeg bliver simpelthen så vred og frustreret.
Men går mest bare i stå.
Hvad skal vi gøre? Hvorfor sidder Meta på kontrollen med alt det, vi vil dele med hinanden i de her mange gode værdifællesskaber? Hvordan kan de slippe af sted med at lade som om, de er neutrale? Hvor skal vi gå hen?
Min skaberkraft og kreativitet er død, og jeg føler mig så utilstrækkelig ift. at stille noget op for verdens udsatte.
Det er en ringe trøst, men en trøst, at jeg i det mindste ikke behøver møde op på en arbejdsplads, hvor man lader som om, der intet ekstremt foregår, som vi som nation har en andel i.
