Dag 143

Det er meget november

Fik copy/pastet færdigt af alle mine gamle noter til bogen, så de nu står i ét dokument i nogenlunde kronologisk rækkefælge

Har hæklet kjolen færdigt, hæftet ender. Folk har set mig trævle op og hækle og trævle op i månedsvis, og haft svært ved at holde det ud på mine vegne… Men jeg har nydt det, og jeg skulle ikke nå noget. Og jeg er ret stolt af at have været tålmodig nok til at korrigere, indtil jeg var tilfreds, og at jeg helt selv har konstrueret det hele. Den sidder perfekt. 

Jeg har røget pot mod menstruationssmerter

Alt føles lidt syret

Jeg har købt billet til Bali

Også syret

Går nu lidt i stå

Regnen trommer i natten

Jeg skal ikke nå noget

Kan mærke meget ængstelighed i de her dage. Meget tvivl på mig selv. Meget ubehag ved verden, meget frygt for fremtiden, og har svært ved at forbinde til de ting, jeg selv har skrevet herinde… Om at jeg gør nok. At det ikke er farligt. At der er muligheder. Og mest af alt, at jeg gerne må leve mit liv, som jeg vil, og at jeg ikke er en byrde, ligesom jeg ved og kan mærke, at andre ikke er. At jeg tværtimod er generøs og arbejder hårdere, end mange. Vil andre mennesker mere, end mange. Vil være nyttig og gøre en forskel for andre, ikke kun for min egen økonomiske sikkerhed.

Indkøbskurv