Små drømmefangere







Emaljeret metal, syntetisk garn (fra Laos), silkegarn (fra bedstemor), strandfund, glasperler, lapis lazuli, turkis, carborundum, kvarts, dun, ståltrådsrester | 2015
Mine vævninger på ringe er løst inspireret af legender fra Nordamerikas indfødte, om edderkop/trickstergud Iktómi, der deler sin visdom om at spinde sit livs net varsomt og i harmoni med naturen og ånden. Drømmefangeren er i den optik at betragte som et redskab til at si de gode kræfter, idéer, drømme og visioner fra de destruktive og ubalancerede.
Eksempelvis skrives der i en Lakota version af legenden om Iktómis møde med det spirituelle overhoved:
He continued, “There are many forces and different directions that can help or interfere with the harmony of nature and also with the Great Spirit and all of his wonderful teachings.” While the spider spoke, he continued to weave his web, starting from the outside and working toward the center. When Iktómi finished speaking, he gave the Lakota elder the web and said, “See, the web is a perfect circle, but there is a hole in the center of the circle. Use the web to help yourself and your people to reach your goals and make use of your people’s ideas, dreams and visions. If you believe in the Great Spirit, the web will catch [the bad ideas and let the good ideas pass through to the individual].
Jeg væver med en blanding af naturmaterialer og hidsige, syntetiske nyopfindelser, og pryder livets små symbolske cirkler med vedhæng og historie, der kombinerer æstetik og natur med det postindustrielle liv. Disse tre drømmefangere er fx lavet på tynde metalarmbånd fra H&M, som jeg har haft liggende i tyve år. De eksisterer nu engang, og så er de min yndlingsfarve. Derfor fik de nyt liv.
Jeg tror nemlig mere på nuancer, balance og proces, end jeg tror på dualismen mellem fx godt og ondt, natur og kultur eller krop og sind, og jeg finder en særlig tilfredsstillelse i at kombinere kontraster. Hvis vi skal kunne navigere i det her liv, må vi have det hele med – ikke mindst den tidløse intentionalitet.
Mit eget intentionelle livsspinderi har blandt andet fået mig til at stille mig solidarisk med koloniserede og undertrykte grupper, og at eksperimentere med købestop, især fra rådne corporations… men det er, og har været, en proces, som de her drømmefangere viser.
Der er endnu et par stykker til salg i butikken.
20% af prisen går til Lakota People’s Law Project.
Jeg laver dem også på bestilling, hvis du sender en (uforpligtende) mail til kontakt@uanset.com om dine ønsker til materialer/vedhæng/farver etc.

