I dag tænker jeg på den urimelige tryghed, jeg har, selvom jeg også har ængstelige dage.
Overfloden, heldet, arbejdet udenfor arbejdet.
Fællesskab og spejling.
At jeg kender nogen, der ejer jord og træer til min hængekøje.
At der er plads til sårbarhed og diversitet i mine relationer.
Forældre uden gæld.
At gode mennesker deler nyttig viden med mig.
Ressourcerne er mange, selvom jeg tager chancer.
Jeg har sikkerhedsnet.
Men selvfølgelig håber jeg, jeg slet ikke falder.
Og selvfølgelig håber jeg at medskabe en verden, hvor alle har den tryghed. Ressourcer, solidaritet og en plads i fællesskaber.