I dag er jeg rejst med færgen til Nusa Lembongan. Trængte til noget endnu mere roligt end Bali. Mindre trafik, mere stilhed. Det regnede i morges, mens jeg sad nede på havnen og spiste traditionel morgenmad og ventede på afgang. Da jeg ankom havde jeg besluttet at gå til mit nye hjem. Google sagde, at der mest var fladt og tre kilometer derhen. Det var meget løgn, det med det flade. Og så valgte jeg lige at forstuve min fod, fordi jeg havde for travlt med at kigge op på den fine festivalpynt ved et tempel og trådte ned i et hul. Med al min bagage på ryggen og i favnen. Det er sjældent, jeg får presset mig selv helt ud til kanten, men det var jeg lidt lige dér. Alene på en ø langt væk fra det meste infrastruktur. Men jeg kom det sidste stykke til mit nye hjem i en lille bungalow. Og har vasket mit sår og fået foden bundet ind og til at hvile på en stabel puder. Og har et skrivebord til at sidde og arbejde ved de næste par dage. Og der er vist nok læge og apotek tredive meter væk, selvom der så ret lukket ud i dag. Jeg klarer den. Og måske det er ok for mig at være tvunget til at sidde stille i et par dage. Kan humpe over i en kiosk på den anden side af vejen efter nudler og is og kaffe. Slow, slow living.