Influenzaen er tilbage, og det er flere dage siden, jeg har sovet igennem. I nat blev det kun til tre timer og med virkelighedsnære drømme, der griber ind i det vågne.
Jeg tager hjem fra provinsen i aften. Spiser blommer og figner fra haven.
E og jeg vil på tur i morgen, ud at sove i hængekøjer og lave mad på bål, mens det stadig er lunt nok.
Det stresser mig lidt. Tanken om en dag uden arbejde. Og at jeg nok også er træt dagen derpå. Selvom jeg er fucking syg. Og ikke burde tænke på arbejde overhovedet. Og har arbejdet fem+ timer hver dag i mange dage.
Håber, jeg kan nå til at nyde. Give mig selv lov. Tro på, at butikken og bogen og podcasten nok skal nå at udvikle sig, når det giver mening.
Drømmer om eget hus og have. Spisebord, arbejdsbord, inspiration lige udenfor, og egendom, der stiger i værdi. Passiv indkomst.
Det er 25 grader. E køber is på tilbud. Jeg håber, han kan få mig helt ned i gear.
Han aner ikke, hvor meget han gør for mig, og at det er netop i de sammenstød med mig og mit “plejer” og min arbejdsomme personlighed, at han giver mig mest. Når han med tålmodighed udstikker pauser og griber dagen. Når han blot med sit væsen og sin egen livsstil insisterer på ro og væren i nuet.