Arbejdsløshedseksperiment 1, dag 90
Jeg praktiserer ikke benhårdt købestop, men køber meget sjældent tøj eller ting. Jeg er heller ikke benhård minimalist, men snarere lidt en samler udi tøj. Det meste er genbrug eller noget, jeg har overtaget fra andre, og det, jeg har haft fra nyt, er ofte 10-20 år gammelt (yep, jeg har nederdele, kjoler, trøjer og bluser fra gymnasietiden)…
Med alderen forsøger jeg at omfavne min materielle side, som jeg tidligere har set lidt ned på. Det er ikke én, der på nogen måde interesserer sig for, hvad andre opfatter som godt design eller for trends, mærkevarer eller hvor dyrt noget er, men én, hvis fantasi og kreativitet indgår i en vekselvirkning med ting og klæder, og som får glæde ud af at passe på og forny. Farver og teksturer beriger mig verden. (Og nogle gange går jeg i sort joggingsæt, fordi jeg også er typen, der nemt bliver overstimuleret og somme tider ikke kan overskue at være en krop med både udtryk og sanser…)
Derfor forsøger jeg mig ikke med at have så lidt, som muligt, af tøj. Det har potentiale til at være kreativt udtryksfuldt, gøre mig glad, vække undren og begejstring i andre, forankre mig i min fysik, give komfort og æstetisk glæde. Men det er ikke noget, jeg nogensinde har brugt mange penge på. Til gengæld syr jeg om, udsmykker, lapper, bytter mig til ting, sætter det sammen på nye måder, slider det op. Min mor og søster strikker og min moster er en genbrugshaj. Og mange af mine venner ved, at de kan afsætte noget til mig, når de rydder op i deres skab. Og det er jeg ret vild med – at samle og give nyt liv, og at mange af mine ting, har en historie bag sig.
Visse ting kan godt være gemt væk i mange år, for så pludselig at blive noget, jeg går med altid, og jeg synes, jeg har et godt system til ikke at blive overvældet, selvom jeg ejer over to hundrede stykker tøj. Jeg skaber ro i skabet og i hovedet ved kun at have lidt af det fremme ad gangen. Resten er pakket væk i gennemsigtige, nogenlunde tætsluttende kasser i kælderen, markeret med ’sæson’, ’passer ikke’ og ’tvivl’. Så sommertøj er pakket helt væk om vinteren og omvendt. Som mange andre har jeg en tendens til at ændre størrelse i en cyklus af nogle år, så jeg har en del, som venter på, at det sidder bedre igen. Ingen grund til at erhverve sig ny garderobe af den grund, hvis man har plads til at gemme. I ’tvivl’-kasserne ligger det, jeg ikke rigtig ved, om jeg bryder mig om længere, men som måske kan få en chance mere engang. Somme tider er der noget af det, der ryger til genbrug eller bliver lavet om. I hvert fald kan jeg så finde en kasse, når kroppen, vejret eller humøret ændrer sig, kigge det igennem og evt. give noget af det plads i skabet eller give slip. Det gør jeg med jævne mellemrum, ikke som træls oprydning, men som en slags kreativ proces, hvor det også kan føles næsten som at købe nyt, når jeg genopdager noget, jeg havde glemt.
Jeg bruger måske et par hundrede kroner hvert tredje år på nyt undertøj eller basisting, der bliver slidt hurtigere op, men ellers er tøj stoppet med at være en udgift for mig. Jeg har shoppet en del online tidligere i mit liv, især tilbudsvarer, men det er simpelthen bare ikke en interesse længere, og jeg har ingen apps installeret til det. Det giver også ro i hovedet ikke at skulle beskæftige sig med etik, arbejdsforhold og forurening i modeindustrien. Jeg skal ikke lave svære vurderinger af greenwashing, for jeg ved, at det mest bæredygtige er ikke at købe noget. Det er blevet helt simpelt i mit hoved over de sidste par år: Jeg køber ikke noget, jeg ikke har brug for. Og det frigiver en del energi og tid.
Jeg er nysgerrig, kære følger, er tøj en udgift eller interesse for dig? Hvordan forholder du dig?
[Billederne er et eksempel. En kjole, som min mor købte i Kvickly til tredive kroner eller deromkring i 2007 eller deromkring. Jeg har syet ærmerne og halsudskæringen om, den har været med mig i den høje luftfugtighed på den anden side af jorde flere gange, og nu er den lidt mør (ren bomuld), men stadig yndlings, så jeg lapper den så vidt muligt, når stoffet skrider, men turde ikke tage den med til Asien denne gang, så et opdateret billede, må I få, når jeg kommer hjem.]
