December var min første måned uden almindelig lønindtægt og derfor også den måned, jeg satte mig for at danne mig det fulde overblik over, hvor mine penge ryger hen. Selvom jeg stadig levede mere som en studerende på SU end en voksen med en pæn månedsløn, vidste jeg, at mit forbrug var steget en del over de sidste par år, men ikke hvor meget.
Jeg har et mål om at leve for ca. 7000 kroner per måned, men det blev tydeligt, at det er for svært på den helt korte bane. Det er heller ikke strengt nødvendigt, men det vil være et fornuftigt og realistisk niveau med mine nuværende faste udgifter, synes jeg. Jeg slår ikke mig selv i hovedet med, at det kræver lidt tilvænning, især her i juletiden.
Madposten er atypisk lav, fordi jeg ikke har været så meget hjemme at spise, til gengæld er restaurant og transport end del højere, end normalt.
De voksne i min familie køber stort set ikke julegaver til hinanden. Vi bestræber os på hjemmelavede ting, kvalitetstid og genbrug til børnene.
Jeg lavede til gengæld en pakkekalender til min kæreste – men stort set kun med ting, jeg vidste, han trængte til (der var fx fem pakker papirlommetørklæder pakket sirligt ind enkeltvis, læbepomade til de frosttørre læber, tebreve og et lille udvalg af hans yndlingsjuleslik – lavt budget og høj omtanke, haha). Og så havde jeg skrevet en lille note til hver dag, om noget, jeg godt kan lide ved ham, hvilket klart var den største gave, hvis man spørger ham… Fra konkrete og lidt overfladiske småting, til berigelser ved hans væremåde på den helt store klinge.
Af atypiske udgifter var der årlig fornyelse af SSL-certifikat til min egen hjemmeside (altid lidt avs), et tastatur og en trådløs mus i julegave til mig selv og en lyskæde. Hvilket er cirka tre flere genstande, end jeg plejer at købe til mig selv på en måned… Men gode ting, der gør mig glad og mit arbejde nemmere og hyggeligere. ✳