Jeg har flyttet skovsyre fra haven i Nordvest til vinduet på Amager.
Sur, sur, sur med sine små gule blomster på purpur stilke.
Jeg lever for det sure. Det, andre ser som nytteløs udfordring.
De tunge overvejelser, det bitre arbejde, de dystre nætter. Og det syrede.
En vildtvoksende og krybende flerårig urt med mimoseagtig søvnbevægelse.
Så flot og så undervurderet.
Trives på mager jord i skove og krat.
Og jeg kan godt lide, at ingen af de fade, søde mænd,
jeg mødte i tyvetyve,
ved, hvor jeg bor nu.
Jeg er et spøgelse i Bispebjerg.
En vildtvoksende skovsyre i en vindueskarm på Amager.
Ude af syne, tilpasningsdygtig som bare fanden, salig,
selvom de fade, søde mænd mener, jeg dvæler for meget ved det sure.