Jeg var i Indonesien, Singapore og Malaysia fra midt januar til midt marts. Jeg fortsatte med at holde overblik over hverdagsforbrug og holde mit normale budget til daglige udgifter, mens jeg var afsted. Derudover brugte jeg knap 10.000 fra min opsparing til alle specielle rejseudgifter. Jeg har altid prioriteret den slags oplevelser trods min sparsommelige natur. Min kæreste var også så sød at betale en større andel af huslejen, mens jeg ikke var hjemme, så det lettede også på udgifterne.
Men når jeg så er afsted, så rejser jeg også gerne på lokale remisser og off season (for eksempel i regnsæsonen på Bali). Med langsom offentlig transport (færge, bus, tog, shared vans med faste ruter – alle de billigste løsninger), bor på mindre guesthouses eller homestays, ofte lidt væk fra de mest turistede steder, spiser ude, men på de små spisesteder med en simpel dagens ret, som de lokale også spiser, og køber instantkaffe, nudler, snacks og frugt, som jeg kan nyde i ro hjemme på mit værelse, hvor der for det meste er adgang til en elkedel eller et fælles køkken. Denne gang har bud-apps gjort deres indtog i Sydøstasien, så jeg har også somme tider bestilt mad hjem til, som en gut i grøn jakke på en scooter så kommer med. Det har været fantastisk til de introverte eller overstimulerede dage, og nemt at give dem ekstra drikkepenge, når man tænker, at deres hyre må være alt for lav. Det er stadig sjældent, at et festmåltid kan snige sig op over 35 kroner, især hvis man foretrækker vegetarisk. Jeg køber altid vand på store dunke og hælder over i min drikkedunk fremfor at købe mindre flasker hele tiden, og foretrækker at gå frem for at køre, når jeg skal noget, så jeg oplever ting på vejen. Det er sjældent, at jeg bruger penge på større seværdigheder, fordi den største oplevelse for mig egentlig bare er at være der og møde menneskerne dér, hvor de lever deres hverdagsliv.
Mange af de her vaner stammer fra min backpackertilværelse i mine sabbatår og senere som fattig studerende, og jeg er helt klart blevet mindre sparsommelig med alderen. Jeg bor ikke så tit på sovesale længere, men på nogle lokationer (for eksempel i Singapore eller turistspots på Bali), kan jeg alligevel ikke få mig selv til at investere i mit eget værelse i hele perioden. Men når jeg trænger til højere komfort og ro, så tjekker jeg ind på et hotel med lænestol, bomuldssengetøj og badekar. Det var sjældent en økonomisk mulighed, da jeg var yngre. (Især ikke som solorejse, hvor mange priser jo er dobbelte per person). Men for det meste indlogerer jeg mig på et prisniveau midt imellem. Og jeg giver selvfølgeligt (plejede det ikke at være) glædeligt mere end de lokale for samme service, mad etc. og har med årene fået en større bevidsthed om min egen rolle som velhavende og privilegeret turist.
Men jeg foretrækker stadig den langsomme og “besværlige” måde at rejse på og de helt jordnære oplevelser, og det er så samtidig med til at gøre sådan en rejse her ret overkommelig økonomisk. Og jeg tager ikke flyrejser for givet. Måske var denne her den sidste.
Ekstra rejseudgifter (for to måneder):
Fly: 8.029
Vaccinationer: 510
Visum: 236
Forsikring: 881
Blandede ekstraudgifter: 292
I alt: 9.948
Samlet forbrug: 7.000 (inkl. overnatninger, lokaltransport, data etc.)
Transport: 357
Takeaway/restaurant: 502
Fest/bar: 215
Mad/drikke/husholdning: 974
Kreamaterialer/-udstyr: 55
Kropspleje/velvære: 18
Koncert/biograf/museum: 11
Faste udgifter: 3.166
Non profits/omfordeling: 20
Rejser: 1.555
Ting: 114
Tøj/sko: 13