Om fire dage flytter jeg ind en uge i en lejlighed på 30. etage i et kompleks med infinity pool og vagter i lobbyen. Det er jeg ret spændt på. Det er en mærkelig følelse sådan at vende tilbage til et bestemt sted ude i verden efter 10 år, nu som voksen. Dengang havde vi ingen penge, så det blev nødt til at være de billige løsninger. Jeg er langsom til at lære, at sådan er det ikke mere. Og så ser man sådan en by fra en anden vinkel. Nu er det mig, der bor ude i de lidt dystopiske, relativt nybyggede højhuse, som jeg kun så ud af øjenkrogen dengang.
Der kan jeg forhåbentlig arbejde igennem. Jeg føler jeg trænger til at gøre mere, observere mindre. Men er ikke sikker. Jeg kan måske lave mad fra bunden! Har mange hverdagsretter, jeg længes efter.
Og bagefter rejser jeg nok rundt lidt mere, som jeg gjorde i starten af turen. Jeg glæder mig til kram og plain sandwiches og min egen kaffe og mere tøj at vælge imellem. Men gider også godt de næste tre uger!
Det er meget nemt at være her i Georgetown. Føler mig ret afslappet, når jeg går rundt, i modsætning til, hvordan jeg ellers har været på vagt i alt det nye, jeg har oplevet indtil nu. Og jeg kan finde vej på gefühle og trafikken stresser mig ikke. Og i dag fik jeg afleveret vasketøj til en gammel kinesisk mand ude i et almindeligt beboelseskvarter, dagens mission! Glæder mig til at samle det op i morgen og ikke lugte surt og underligt mere. De små glæder…
_
Jeg har genlæst, hvad jeg skrev på dag -501, og kan mærke, at jeg efterhånden tænker mindre på det med netværk.
Noget, som Pixelfed gør tydeligt for mig, er at de vigtige menneskelige forbindelser handler om kvalitet over kvantitet. Selvfølgelig er det sådan, kan man tænke. Men hvis man tænker kommercielt og er blevet voksen med hjemmesider og apps, der tæller likes, besøgende, forbindelser, transaktioner konstant, så kræver det alligevel lidt refleksion at holde fast. Men det, jeg skaber, er ikke for alle. Og ikke en metervare. Og det er ok.
Det gør meget for mig, at folk interagerer mere direkte på Pixelfed, end mange gør på IG. På Pixelfed er der flere samtaler, udvekslinger, fordybelse, kreativ og samfundskritisk krydsbefrugtning. Folk er til stede, rigtigt, føles det som. (Hvor længe mon det varer?)
Som min kloge partner ofte minder mig om, så er det, vi gør, lidt som sommerfuglens vinger eller ringe i vandet. Du behøver ikke påvirke 700 mennesker direkte for at have indflydelse. Du har ingen idé om, hvor meget, du sætter i gang ved at påvirke en lille håndfuld. Og det synes jeg både er smukt, giver en form for ro og tager noget magt fra de kapitalistiske logikker på sociale medier, som vi har vænnet os til over de sidste 17-ish år.
Vær en dråbe eller et vindstød. Tag et lille skridt.