Har det godt i dag. Fik kaffe og kage til morgenmad. Svømmehal og sauna. Meditation fra morgenstunden. Bevidsthed.
Lavede et opslag, som jeg glædede mig til at dele. Snakkede med min kæreste om de næste måneder, og vi er trygge ved hinanden, drømme og afvejninger.
Nu, 15.30, er det tid til at male dukkehus og drikke te.
Efter et godt måltid af grovbrød (fra Too Good To Go), sardiner, pickles og syltet chili. Jeg er i min krop. Det er tiltrængt. Og en prioritet.
–
Efterår er høsttid i min bog. Og en periode til at finde sig til rette med mere hvile og mørke. Resten af naturen har forskellige sæsoner, producerer ikke nyt året rundt, og jeg øver mig i,
når jeg mærker tyngden
og trangen til restitution og stilhed,
måske endda forfald,
at omfavne det og skrue lidt ned.
Det er godt nok svært at stå af ræset og slippe forventningerne om konstant lyst, energi og produktivitet, tillade sig at nyde frugterne. Det føles forkert, når man er vant til at leve op til de fleste normer og forbinde personlig værdi med aktivitet, men
vi
gør
nok.