Ugidelig

De smider pengene væk på idiotiske ting
De forvalter dem ikke for vores bedste
Der er råd til borgerløn og velfærd – det er der
Novos priser har ikke noget med produktionsomkostningerne at gøre

Men de har en interesse i at holde os bange, konforme og arbejdende til vi segner,
Så vi ikke tænker en selvstændig tanke
Så de kan få deres lønforhøjelse og fire år mere
Undgå forandring, undgå et usikkert fundament for egen status

Hvis andre ikke elsker deres arbejde, er det ikke din skyld
De måtte også gerne stoppe, hvis det var op til dig

Du drømmer om satellitbillederne af en verden i stå under COVID-19
Uden flytrafik og overproduktion
Du drømmer om slyngplanter og vilde dyr, der overtager betonskyskrabere
Du tænker på lægeplanter, fri migration og et lavere tempo, der kan kurere meget

Du vil jo gerne træde aktivt til og passe på syge, børn og ældre
Hvis ikke det føltes som at puste til den ild, vi alle sammen dør af
Bliver maskiner af, løber stærkere af
Mens vi naturaliserer en skæv verdensorden
Legitimerer vold, når det er os, der udøver
Når der er penge at vinde
Når den ikke udfordrer global status quo

Du vil jo gerne
Men ikke på de her præmisser, med det her mål
Omfavn ugideligheden

Indkøbskurv